(D.R.): Noget kunne tyde på, at Tove Fergo har haft en større finger med i sagen om hendes mands, Peter Fergo's, lønforhøjelse, end hun hidtil har hævdet. Den 30. april fremgik det af et internt notat i kirkeministeriet, at Peter Fergo ikke kunne få mere en 5 års "lønefterslæb" udbetalt. Samme dag sendte Peter Fergo et brev til kirkeministeriet, hvor han skrev, at han var tilfreds med at få lønforhøjelsen med 5 års tilbagevirkende kraft.
Peter Fergo hævder, at det er hans bror, juristen Søren Fergo, der har gjort ham opmærksom på forældelsesfristen. Måske er det også brormanden, der har fortalt Peter, at han havde "retskrav" på at komme i lønramme 34?
Tove Fergo nægter at kommentere sagen over for Politiken.
